Skip to main content
会见与理解顾客

Medarbejder til IKEAs Bistro & Svenske Madmarked, 32 timer pr. uge, varehus

(opens in new window)申请
  • Copenhagen, Denmark
  • 饮食与餐馆
  • 兼职
位置

职位描述

  • 职位 ID: 290825

  • 发布日期: 09/05/2025

  • Hvem er du?

    Hos IKEA brænder vi for at skabe fantastiske kundeoplevelser. Vi leder derfor efter dig, som vil være med til at gøre det hurtigt, nemt og lækkert for vores kunder at få afsluttet deres indkøbsoplevelse hos IKEA. Er du klar til at gøre en forskel, både for kunder og kolleger, så er det måske dig vi mangler.

    Vi lægger desuden vægt på at:
    • Du er selvstændig, tager ansvar og går forrest med et godt eksempel
    • Du har overblik og er altid proaktiv
    • Har gode kommunikationsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
    • Du er serviceorienteret og kan møde kunderne med en positiv energi i en travl hverdag i højt tempo
    • Du ikke er bange for at tage fat og trives ved at være på benene en hel dag
    • Du kan kommunikere med kunderne på enten flydende dansk eller flydende engelsk.


    Det er et plus hvis du har erfaring fra restaurations-, fastfood- eller servicebranchen

    Dine ansvarsområder

    I IKEAs Bistro og Svenske Madmarked sørger vi for, at kunderne kan tage alt fra ”Kalle’s Kaviar” til en frisklavet Veggie hotdog med hjem. Vi sælger hver dag et bredt udvalg af franske hotdogs, kanelsnegle, svenske specialiteter osv.

    Dine opgaver bliver at:
    • Betjene gæsterne i Bistroen og det Svenske Madmarked, hvor du sikrer den gode kundeoplevelse
    • Sørge for løbende klargøring og tilberedning af Bistroens sortiment, så der altid er veltilberedt mad klar til servering
    • Sikre en høj standard af hygiejne og rengøring, så vores afdeling fremstår ren og indbydende for vores gæster.

    Om dette arbejdsområde

    Du bliver en del af et team af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere i et stort varehus. Vi arbejder tæt sammen med and afdelinger, og du får derfor erfaring med at samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok. Der er derfor plads til at være lige præcis den, du er, og du har mulighed for at skabe et stærkt socialt netværk. Vi sørger for den rette oplæring, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet.

    Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!

    Du er velkommen til at kontakte Food Teamleder Florentina Bogdan på florentina.bogdan@ingka.ikea.com ved spørgsmål. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke via e-mail.

    Øvrige informationer

    • Stillingen er på 32 timer pr. uge i gennemsnit
    • Din arbejdstid placeres efter driftens behov med morgen- og aftenvagter, og du skal forvente at arbejde hver anden weekend, både lørdag og søndag. Det er muligt for dig, at komme med input til arbejdsplanen
    • Løn og øvrige arbejdsvilkår efter 3F’s cafeteriaoverenskomst, herunder pension- og fritvalgsordning samt forskudttidstillæg
    • Vi har diverse personalegoder som helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning osv.
    • Der kan i ansættelsesprocessen blive stillet krav om fremvisning af straffeattest
    • Ønsket opstart pr. 15. juni 2025 eller efter aftale
    • Søg senest d. 19. maj 2025
    • OBS: Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke jobopslaget, når vi har modtaget tilstrækkeligt med relevante kandidater.

    Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA har vi en passion for rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste modet, hvis de ikke opfylder alle kompetencer, men du er meget velkommen til stadig at ansøge. Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring. Vi håber du være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!
(opens in new window)申请