Skip to main content
会见与理解顾客

IKEA Food Co-worker til Opvasken, 12 eller 20 timer pr. uge, Taastrup

(opens in new window)申请
  • Taastrup, København, Denmark
  • 饮食与餐馆
  • Contract
位置

职位描述

  • 职位 ID: 296216

  • 发布日期: 19/06/2025

  • Ansøg nu!

    Når du søger dette job, vil vi bede dig vedlægge et CV, men ingen ansøgning. Til gengæld beder vi om, at du svarer grundigt og ærligt på de spørgsmål, der bliver stillet i forbindelse med ansøgningen. Sådan kan vi bedst bedømme, om lige præcis du, måske vil passe godt ind i vores team.

    Derfor er vi helt vilde med dig

    Vi leder efter dig, som gerne vil være med til at gøre det hurtigt, nemt og positivt for vores kunder at få en velfortjent pause under deres indkøbsoplevelse. Din baggrund kan være mangeartet - det vigtigste er, at du er serviceorienteret, har masser af energi og at du får tingene til at ske! Som Opvasker arbejder du som en del af IKEA Food. Det er din opgave at sikre, at gæsterne har rene tallerkener, bestik osv til at spise deres mad, når de nyder et måltid i vores restaurant. I IKEA FOOD ser vi vores opvaskemaskine som hjertet i driften, hvilket betyder, at du har en kæmpe indflydelse på kundeoplevelsen.

    Vi ser gerne at du:
    • Er vant til at arbejde i et tempofyldt miljø
    • Kan kommunikere på dansk
    • Har erfaring med at holde en høj hygiejnestandard
    • Trives i et fysisk aktivt job og kan lide at tage fat
    • Er god til at holde overblik og bevare gejsten i travle perioder.

    Vores team i IKEA

    I IKEA FOOD arbejder vi sammen for at sikre, at alle kunder kan nyde et godt måltid og en lille pause fra deres indkøbsoplevelse. Vi arbejder sammen som et team og tror på, at alle har en vigtig rolle i vores daglige forretning. Vores miljø er tempofyldt og kan være stressende. Derfor er det vigtigt for os også at have det sjovt og skabe en god stemning, når vi arbejder.

    Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!

    Hvis du har spørgsmål, kontakt venligst IKEA Food Teamleder Philip Vergara, philip.vergara@ingka.ikea.com. Bemærk venligst, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail, men kun via vores rekrutteringsportal.

    Yderligere informationer

    • Stillingen er på gennemsnitligt 12 eller 20 timer pr. uge
    • Din arbejdstid vil variere afhængigt af virksomhedens behov, med vagter indenfor tidsrummet kl 06:30-20:45. For 12 timer starter en hverdagsvagt tidligst kl 15:45, for 20 timer ligger vagterne indenfor det angivne tidsrum alle dage. Du skal forvente at arbejde hver anden weekend, både lørdag og søndag. Det er muligt at give dit input til arbejdsplanen
    • Løn og ansættelsesvilkår følger 3F's Cafeteria/Quick-food overenskomst og inkluderer pensions- og fritvalgsgodtgørelse samt forskudttidstillæg
    • Vi har forskellige personalegoder, herunder privat sundhedsforsikring, massage, kantine, personalerabat, rabatklub med eksterne samarbejdspartnere, årsgave, mm.
    • Startdato pr. 15. juli 2025 eller efter aftale
    • Søg senest d. 29. juni 2025
    • Der kan i ansættelsesprocessen blive stillet krav om fremvisning af straffeattest
    • OBS: Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at lukke jobbet, når vi har fået nok kvalificerede kandidater.

    Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA har vi en passion for rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste modet, hvis de ikke opfylder alle kompetencer, men du er meget velkommen til stadig at ansøge. Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring - uanset om du er ung, senior eller derimellem. Vi håber, at du vil være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!
(opens in new window)申请