Skip to main content
人、项目与支持

Kundeservicemedarbejder, 37 timer pr. uge, IKEAs Kontaktcenter - Taastrup

(opens in new window)申请
  • Taastrup, København, Denmark
  • 行政与支持服务
  • 全职
位置

职位描述

  • 职位 ID: 297359

  • 发布日期: 22/07/2025

  • En dag I dit liv hos os

    Vores kunder er noget af det allervigtigste for os i IKEA. Af og til hænder det dog, at de kommer ud for uforudsete udfordringer. I den situation sidder vi altid klar til at hjælpe med en løsning og en god oplevelse. I vores afdeling hjælper vi kunder fra hele Danmark med deres spørgsmål før-, under- og efter deres køb. Både når de har handlet i et varehus og online. Vi leverer IKEAs velkendte kundeservice fra vores kontor i Taastrup og direkte hjem til kunden, på telefon, videokald, chat og e-mail. Det er derfor vi kalder os selv IKEAs ”Remote Customer Meeting Point”; RCMP.
    Hos RCMP modtager vi alle telefoniske og skriftlige henvendelser fra vores kunder, som har behov for support af enhver art. Hos os arbejder vi både i højt tempo og højt humør og vi er gode til at støtte hinanden, når der er svære dage. Du får en bred vifte af opgaver i et af vores teams, men dine primære opgaver bliver at:

    • Hjælpe vores kunder på telefon, videokald, chat og e-mail
    • Sprede god stemning og få den gode kundeservice helt hjem i kundens stue
    • Navigere i flere forskellige IT-systemer samtidig med, at du har kunder i telefonen/på chat
    • Samarbejde med interne samarbejdspartnere som transportører, distributionscentralen ect.

    Derfor er vi helt vilde med dig

    Vi forventer at du:

    • Taler og skriver fejlfrit dansk og kan kommunikere flydende og tydeligt på engelsk
    • Har arbejdet med kundeservice før
    • Ser løsninger hvor andre ser udfordringer, og kan levere dem med en god portion service
    • Har flair for IT, er hurtig til at lære nye systemer at kende og er rutineret med computer og tastatur
    • Får energi af at tale med mange mennesker hver dag, samt er en god og selvsikker kommunikator – både mundtligt og skriftligt
    • Er lyttende, empatisk og tillidsvækkende, samt formår at give vores kunder en positiv oplevelse
    • Besidder en stærk mentalitet ved vanskelige opkald.

    Vores team i IKEA

    Du bliver en del af et dynamisk team af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Vi arbejder tæt sammen med varehusene, og du får derfor erfaring med at samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok. Der er derfor plads til at være lige præcis den, du er. Vi sørger for den rette træning, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet. Hos IKEA har du uendelige muligheder for at udvikle dig.

    Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!

    Så lad os tale med hinanden! Du er velkommen til at kontakte Remote Area Manager Nickie Petersen på mail: nickie.petersen@ingka.ikea.com, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og IKKE via e-mail.

    Øvrige informationer

    • Stillingen er på 37 timer pr. uge i gennemsnit
    • Din arbejdstid placeres indenfor vores åbningstider og du skal forvente at arbejde 1-2 aftener om ugen samt hver 2. weekend, både lørdag og søndag
    Åbningstiderne i vores kundesupportcenter er mandag - fredag kl. 8 - 20 og weekender kl. 9 – 18
    • Der er mulighed for hjemmearbejde, når man er fuldt oplært og selvkørende
    • Løn efter IKEAs lønpolitik (HKs kontor- og lageroverenskomst), herunder pension- og fritvalgsordning
    • Vi har diverse personalegoder, herunder; Pensionsordning, helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave osv.
    • Der kan i ansættelsesprocessen blive stillet krav om fremvisning af straffeattest
    • Ønsket opstart pr. 1. september 2025 eller efter aftale
    • Søg senest d. 3. august 2025
    • OBS: Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke jobopslaget, når vi har modtaget tilstrækkeligt med relevante kandidater.

    Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA har vi en passion for rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste modet, hvis de ikke opfylder alle kompetencer, men du er meget velkommen til stadig at ansøge. Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring - uanset om du er ung, senior eller derimellem. Vi håber, at du vil være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!
(opens in new window)申请