职位描述
职位 ID: 266111
发布日期: 03/12/2024
Derfor er vi helt vilde med digDin fornemmeste opgave som salgsmedarbejder i Tæppe- og Badeværelsesafdelingen er at skabe fantastiske kundeoplevelser, så kunderne oplever det som hurtigt, nemt og positivt at handle i IKEA.
Din baggrund kan være mangeartet. Det vigtigste er, at du er serviceorienteret, god til opsøgende kundekontakt og har en energi, der smitter af på både kunder og kollegaer. Vi lægger desuden vægt på, at du:
• Har lyst til at sælge og rådgive, og kan sætte sig ind i kundens behov, for på den måde at give kunderne den bedste købsoplevelse
• Er udadvendt og trives med at opsøge og yde god kundeservice overfor alle vores kunder
• Trives i en travl hverdag med et højt tempo hvor du går og står meget
• Har god ordenssans og er detaljeorienteret i forhold til at holde afdelingen præsentabel.
• Kan kommunikere på dansk.
Derudover er det vigtigt, at du kommunikerer tydeligt og er vant til at samarbejde med mange forskellige mennesker.
En dag I dit liv hos os
Tæppe- og Badeværelsesafdelingen er placeret på varehusets 1. etage med boligtilbehør. Som medarbejder kommer du til at sælge et bredt udvalg af gulvtæpper, badeværelsesartikler og meget andet tilbehør til hjemmet. Du kommer til at spille en helt central rolle i salget og dine opgaver er derfor bl.a.:
• At guide, rådgive og inspirere dine kunder ud fra deres behov og ønsker
• Håndtering af varer og klargøring af salgspladser, så varerne er tilgængelige for kunderne
• Maksimering af salget ved at sikre de rette varer på de rette salgspladser, og at alle produkter er prismærket
• Oprydning i afdelingen, så afdelingen altid er præsentabel og inspirerende
• Samarbejde med varehusets andre funktioner og afdelinger herunder især logistik
Vores team i IKEA
Du bliver en del af et team af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere i et stort varehus. Vi arbejder tæt sammen med andre afdelinger, og du får derfor erfaring med at samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok. Der er derfor plads til at være lige præcis den, du er, og du har mulighed for at skabe et stærkt socialt netværk. Vi sørger for den rette oplæring, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Kavoos Khosravi på mail, kavoos.khosrvi@ingka.ikea.com ved spørgsmål. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke via e-mail.
Yderligere informationer
• Stillingen er på 8-15 timer pr. uge i gennemsnit, efter reglerne for fleksibel deltid, beskrevet i HK Handels overenskomst. Dette betyder, at man er garanteret 8 timer pr. uge i gennemsnit og at arbejdstiden ikke kan overstige 15 timer pr. uge i gennemsnit. Vær opmærksom på om du opfylder betingelserne for at blive ansat på fleksibel deltid
• Din arbejdstid placeres primært i varehusets åbningstider, og du skal forvente at have 1-2 lukkevagter per uge samt arbejde hver anden weekend både lørdag og søndag . Det er muligt for dig, at komme med input til arbejdsplanen
• Løn efter HK’s butiksoverenskomst, herunder pension- og fritvalgsordning samt forskudttidstillæg
• Vi har diverse personalegoder som helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning osv.
• Der kan i ansættelsesprocessen blive stillet krav om fremvisning af straffeattest
• Ønsket opstart 15. december 2024 eller efter aftale
• Søg senest 22. november 2024
• OBS: Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke jobopslaget, når vi har modtaget tilstrækkeligt med relevante kandidater.
Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA har vi en passion for rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste modet, hvis de ikke opfylder alle kompetencer, men du er meget velkommen til stadig at ansøge. Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring. Vi håber du være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!