Skip to main content
会见与理解顾客

Shopkeeper / Teamleader Dagligstuen & Reoler, IKEA Taastrup

(opens in new window)申请
  • Taastrup, København, Denmark
  • 销售和商业
  • 全职
位置

职位描述

  • 职位 ID: 318365

  • 发布日期: 20/11/2025



  • Vi leder efter dig, som er drevet af IKEA's værdier og er klar til at vokse i en lederrolle hos os! Du har en stor interesse for boligindretning og ser de små detaljer, der gør hjemmet komplet! For dig skal det hele hænge sammen, og du forstår, hvordan de mange menneskers hverdagsliv kan forbedres af nye, spændende dekorationer i hjemmet.

    Du har solid ledererfaring - gerne indenfor detail og i en koncept-virksomhed - og er derfor klar til at påtage dig ansvaret for vores spændende afdeling med Sofaer og Reoler i Taastrup.

    Vi ser gerne, at du:

    • Er selvstændigt tænkende og motiveret og har bevist evnen til at arbejde som del af et team.

    • Har erfaring med aktivt salg gennem forståelse af kunderne og deres behov.

    • Er god til at prioritere og organisere dit arbejde samt andres arbejde, ud fra forretningsmæssige prioriteringer således at tiden udnyttes bedst muligt.

    • Har referencer, der viser dig som problemløser og beslutningstager, særligt i dynamiske detailmiljøer.

    • Herudover er du som person naturligt forandringsparat, og trives ved at dagene ikke er ens, og at udfordringer opstår og løses på daglig basis.

    • Taler Dansk.

    Hvad du skal lave – dag for dag

    Du skal arbejde tæt sammen dine medarbejdere i afdelingen, og sammen skal I sørge for, at afdelingen når sine salgsmål og effektivt tilbyder de bedste løsninger til vores kunder. Du vil blive ansvarlig for en afdeling, som årligt har en omsætning på et to-cifret millionbeløb, og dermed kommer et stort arbejde vedligeholdelse af it-systemer i form af forecasting, opfølgning på salgsmål og budgetter.

    Mere konkret vil dine arbejdsopgaver bestå i;

    • Optimering af salg ved at tage ejerskab i sortimentet samt aktivt promovere IKEAs forretningsprioriteter og fastsatte volumen.

    • At handle hurtigt på forretningsmuligheder og feedback fra kunder, såvel som aktivt at holde øje med konkurrencen, udbud og præstationsanalyser.

    • At kende dit sortiment og præsentere bredden og dybden af IKEA sortimentet for at kunne tilfredsstille og inspirere besøgende.

    • At sikre at butikken er i fremragende stand og konstant fyldt op, så kunder har mulighed for at tage deres købsbeslutning selv.

    • At skabe et tillidsfuldt miljø, ved at opmuntre til åben-, konstruktiv-, ærlig-, tovejs feedback med dit team og andre kolleger, og samtidig give inspirerende og motiverende instrukser til medarbejdere, samt engagere dem fuldt i IKEAs mål.

    Vores team i IKEA

    Du bliver leder for et team på 12-14 medarbejdere af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere i et stort varehus. Vi arbejder tæt sammen med andre afdelinger, og du får derfor erfaring med at samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok. Der er derfor plads til at være lige præcis den, du er, og du har mulighed for at skabe et stærkt socialt netværk.

    Udover samarbejdet i dit eget team og med andre funktioner, vil du indgå som en vigtig del af ledergruppen på Salg som består af et team på 13-15 ledere, hvor du også spiller en aktiv og bidragende rolle.

    Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!

    Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Showroom Sales Manager, Andreas Brandt, på mail andreas.brandt@ingka.ikea.com.

    Vi gør opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger via email, men udelukkende via vores rekrutteringssystem.

    Yderligere information

    Stillingen er på 37+ timer om ugen på funktionærkontrakt (individuel), hvor mer- og overarbejde er inkluderet i lønnen.

    Arbejdstiden er placeret mellem kl. 8.00-20.30 mandag – søndag. Weekendarbejde hver 3. weekend.

    Du indgår i et vagtrul med både bemandings- og ansvarstimer, herudover planlægger du din egen arbejdstid ifh.t. forretningens behov.

    Løn efter kvalifikationer og inden for IKEAs lønpolitik.

    Vi har diverse personalegoder, herunder; Pensionsordning, helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning.

    Vi ønsker tiltrædelse d. 01.01.26 eller efter aftale.

    Vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage opslaget ned, såfremt den rigtige findes inden ansøgningsfristen.
(opens in new window)申请